Nicki Pedersen

Byd velkommen til Linde+Larsens første ambassadør. 

Linde+Larsen er den ledende producent af kufferter og kasser monteret med skumbaserede materialer i Scandinavian. 

”Vi er blandt andet kendt for at producere i højeste kvalitet, være effektive og kreative i vores løsninger til en konkurrencedygtige pris. 

Vi vil gerne være dem som man kigger imod for at finde inspiration, vi vil være dem der tager chancer, dem som gør hvad andre måske ikke tør, vi vil vise mod, overskud og grundighed. Derfor vil vi fremover arbejde med store personligheder, som har samme værdier og egenskaber som os”, fortæller Thomas Søgaard, medejer og salgsdirektør i Linde+Larsen. 

Speedwaykører Nicki Pedersen er den første officielle ambassadør for Linde+Larsen, og ifølge Thomas Søgaard, er Nicki Pedersens person & brand et perfekt match;

”Nicki Pedersen er en person som har knoklet for sine mål, han er fuld af energi, han tror på sig selv. Og ikke mindst, han er en person som har benene solidt sat på jorden, og en total reel og ærlig person.”

Nicki Pedersen har fået leveret special designet transportkasser til hans motorer. Kasserne er lavet brugervenligt, med beskyttelse og et flot design for øje. For Nicki Pedersen og hans team er brugervenlighed og beskyttelse af hans udstyr altafgørende. 

”Vi tilbagelægger mange kilometer i hele Europa, når vi kører til og fra løb. Det er vigtigt at sikkerheden og beskyttelsen omkring mit udstyr er i orden”, fortæller den erfarende speedwaykører og tilføjer;

”Mine gamle transportkasser var ikke optimale for mit team, da der var mange tunge løft og brugervenligheden var ikke gennemtænkt. Designet, brugervenlighed og sikkerheden af mine nye transportkasser er virkelig gennemtænkt. Linde+Larsen har virkelig formået at lave transportkasser, som passer til vores behov, og oveni har de lavet et fedt design”. 

Det er ikke kun Thomas Søgaard, medejer og salgsdirektør i Linde+Larsen som er glad for det nye samarbejde. Den tredobbelt verdensmester Nicki Pedersen fortæller; 

”Da Linde+Larsen kontaktede mig ang. et samarbejde, var jeg måske lidt tøvende i starten, men efter jeg mødte Thomas Søgaard og hele teamet bag Linde+Larsen var jeg ikke længere i tvivl. Deres professionelle tilgang og passion for deres arbejde, kan jeg kun nikke genkendende til fra mit eget, og jeg kunne mærke at det var starten på et godt samarbejde.” 

Afslutningsvis fortæller Thomas Søgaard; ” Vi har ikke et kæmpe mål eller høje forventninger om et boom i vores marked pga. vores samarbejde med Nicki Pedersen. Vi har et ønske om, at Nicki Pedersen får en god oplevelse som ligger ud over det sædvanlige med sine nye transport kasser og jeg tror, at det vil give mening for os alle at gå sammen denne vej for mere”.

Nicki Pedersen er tredobbelt verdensmester i speedwaykører. Han vandt det individuelle VM i 2003, 2007 og 2008. Han var derudover med til at vinde Hold-VM i speedway i 2006, 2008 og 2012.

For yderligere spørgsmål eller kommentar kontakt Thomas Søgaard, medejer & salgsdirektør hos Linde+Larsen mail: tso@lindelarsen.dk telefon: +45 3140 1467

Link til Linde+Larsen website: https://lindelarsen.dk

Link til Nordicfoam by Linde+Larsen: https://nordicfoam.eu

Link til Facebook: https://www.facebook.com/LindeogLarsen

Link til LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/lindelarsen

Link til Instagram: https://www.instagram.com/linde_and_larsen/?hl=da

Leave a reply