Linde+Larsen byder velkommen til Martin Jensen
Linde+Larsen er Skandinaviens ledende producent af produkter og samlede løsninger indenfor langvarig og kortvarig emballage.
Vi har mere end 30 års personlig kompetence inden for forarbejdet skum til alle former for indretninger samt andre tekniske formål. Med baggrund i disse erfaringer rådgiver vi om materialer og udformning af projekter indenfor enhver branche.
NordicFoam by Linde+Larsen er en del af Linde+Larsen hvor det udelukkende er skummet, der er i centrum, og hvor vi primært arbejder med skum til tekniske løsninger.
”Vi producerer altid i højeste kvalitet, og vores kreative løsninger leveres altid på et konkurrencedygtigt niveau.
Vi arbejder for at være dem som de andre kigger imod for at finde inspiration.
For at vise og fortælle mere om hvem vi er, vil vi fremover arbejde med ambassadører, som har krav, værdier og professionalisme som os”.
Alle Linde+Larsens ambassadører er særligt udvalgte personligheder, som hver især er forskellige, men samtidig har ligheder på tværs og hvor vi som virksomhed kan spejle mange ligheder.
Martin Jensen – en ung mand med ambitioner
Martin Jensen er en talentfuld DJ, som har sine ben plantet solidt på den internationale musikscene.
Martin Jensen er en af de største DJs i verden, manden bag en lang række hits, og med sit største hit til dato “Solo Dance” fra 2016 med mere end 800 millioner afspilninger på Spotify.
Et hit som har opnået en top20 placering som den mest spillede sang i verden på musiktjenesten Spotify og gik top20 i 14 Europæiske lande.
Hans samlede musik har lige nu over over 2,5 milliarder streams, og hans seneste streamede online koncert via TWITCH: “ME, MYSELF, ONLINE” på taget af AKKC (Aalborg Kongres & Kultur Center) i april 2021 blev fulgt af mere end 1,5 millioner med verden over.
Han er ikke kun Danmarks ukronede DJ konge, men en af de top50 største DJs i verden pt. ifølge DJ Mag (Engelsk DJ Magazine).
Han er kommet dertil med hårdt arbejde og hans tankegang, om at turde tage chancer, være anderledes og samtidig være tro mod sig selv og sit kæmpe talent.
Han er samtidig en person som har et højt krav på styring, kvalitet og perfektionisme. Ikke kun for sit eget vedkommende, men også fra sine partnere.
Alt dette minder meget om vores tilgang til vores branche, og derfor er Martin Jensen og Linde+Larsen et godt match.
Martin Jensen startede sin karriere med eget mobildiskotek i en alder af bare 15 år, hvor han tog ud til alle halfester, gymnasiefester og natklubber i Jylland.
I denne alder vidste Martin, at han ville være en af verdens bedste DJs, og som den driftige unge mand som Martin Jensen er, udviklede han sig stærkt bag DJ-pulten.
I starten af Martins karriere begyndte han også, at designe sine egne Kufferter og Flightcases til sit kostbare DJ-udstyr. Dog fandt Martin hurtigt ud af, at det krævede stor erfaring og viden at lave en perfekt emballage som kunne leve op til hans krav om beskyttelse og design.
Dengang jeg startede, undersøgte jeg markedet for emballageløsninger til mit udstyr. Det var nærmest umuligt at finde en løsning til mit budget, ønsker og behov, og derfor begyndte jeg at designe og udvikle mine egne kufferter. Dog fandt jeg, at det ikke var her jeg skulle lægge mit talent, det var alt for tidskrævende for mig.” fortæller Martin Jensen og fortsætter;
”Det har i lang tid været svært for mig at finde en samarbejdspartner som kunne levere de Kufferter og Flightcases som lever op til mine krav om beskyttelse og design.
Når jeg rejser verden rundt med mit udstyr, så skal jeg vide at mit udstyr kommer sikkert frem, da jeg ikke har backup udstyr med”.
Mødet mellem Martin Jensen & Linde+Larsen.
”Vi har en ambition om at være dem som de andre kigger imod for at finde inspiration bla. igennem en række særligt udvalgte ambassadører, og her er Martin Jensen og hans profil meget interessant og på mange måder sammenlignelig med vores ambitioner” fortæller Thomas Søgaard, medejer og salgsdirektør i Linde+Larsen.
”Jeg kontaktede Martin og inviterede ham til en uforpligtende snak om vores ideer og planer for et eventuelt samarbejde.
Martin tog imod indbydelsen og min forventning om Martin som person og som en talentfuld og ambitiøs ung mand fik jeg bekræftet. Vi blev enige og vi gik videre med hele processen” fortæller Thomas.
”Jeg har ledt efter kufferter og Flightcases som både kunne rumme mit udstyr, beskytte det og samtidig have et fedt design. Mit møde med Linde+Larsen udviklingsafdeling leverede alt hvad jeg har drømt om og lidt til. Udviklingsafdelingen er utrolig løsningsorienteret og samtidig forstår de, at lave et fedt design uden at gå på kompromis med det vigtigste – nemlig at mit udstyr er beskyttet”, fortæller Martin.
Samme udstyr færre cases
”I det samarbejde vi har lavet til Martin, er det vigtigste at hans udstyr altid kommer sikkert frem.
Martins udstyr koster mange penge, rigtig mange penge, og samtidig rejser han uden backup udstyr og det ville være katastrofalt hvis Martin måtte aflyse en koncert på grund af emballagen ikke efterlevede kravene.
Forestil at Martins store online koncert på taget af AKKC i Aalborg, hvor han fejrede at Danmark måtte åbne igen, skulle aflyses fordi hans udstyr var i stykker.
På selve aftenen var Martin Jensen nummer 10 af alle streamede begivenheder inden for gaming og musik i hele verden, og det må ikke ske at sådan en koncert skal aflyses eller at Martins udstyr ikke er intakt, så han ikke kan levere den fest som han elsker” fortæller Thomas
Linde+Larsen har leveret flere forskellige Kufferter og Flightcases til Martin, alle lavet 100% efter Martin krav, alle 100% forskellige, alle 100% med kærlighed for det vi elsker.
”Med den løsning som Linde+Larsen har lavet til mig har jeg færre Kufferter end før.
Linde+Larsen teamet har formået at optimere designet så meget, at jeg har det samme udstyr i færre Kufferter, og samtidig er Kufferterne opdelt efter mine krav og giver hurtigt overblik om noget mangler.
Nu skal jeg ikke bekymre mig om mit udstyr bliver skadet under transport eller om jeg mangler udstyr, og så er designet fedt – man er ikke i tvivl om at det er mine Kufferter”, griner Martin.
Afslutningsvis fortæller Thomas ”Vi ved, at Martin Jensen bliver glad for løsningerne, som vi sammen har valgt, og at dette er startskuddet på et langt samarbejde. Vi glæder os til at Martin Jensen kommer med flere opgaver til os, hvor vi skal gøre hvad vi gør bedst.
“We listen, inspire & produce to perfection”.
Både Linde+Larsen og Martin Jensen vil dele flere billeder og stories fra deres samarbejde på deres sociale medier løbende.
Link til Linde+Larsen Webpage: https://www.LindeLarsen.com
Link til Linde+Larsen Facebook: https://www.facebook.com/LindeogLarsen
Link til Linde+Larsen LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/lindelarsen
Link til Linde+Larsen Instagram: https://www.instagram.com/linde_and_larsen/?hl=da
Link til Martin Jensen webpage: https://martinjensen.com/
Link til Martin Jensen Instagram: https://www.instagram.com/djmartinjensen/?hl=da
Link til Martin Jensen Facebook: https://www.facebook.com/DjMartinJensen
Link til Martin jensen Youtube: https://www.youtube.com/channel/UC69o5dbAJfpuUGGAfgFJzTw
Link til Martin Jensen Twitch: https://www.twitch.tv/martinjensentv